smiling

Foredrag: Det trygge rum [lukket event]

Hvad skal der til for at du føler dig tryg i et rum? Hvad skal der til for dine kollegaer? Og for de studerende? Der er stor forskel på generationerne og der kan nemt opstå generationsbashing imellem generationerne, fordi det er forskellige behov, værdier og forventninger til, hvordan man oplever situationer og relationer i studiesituationer og på arbejdsmarkedet. Hvis du var en bil, hvilken bil ville andre se dig som? Dine kollegaer og studerende? Men i stedet for at gøre det til en kamp mellem nye og gamle måder at være i verden på, så vil Karen i dette foredrag tune ind på, hvordan man skaber et trygt rum for de mennesker, der er i rummet. Hun arbejder med unge i festivalarbejdet og sætter hold med primært unge fra forskellige kulturer flere gange om året. Med inspiration fra kunstens verden og hvad man f.eks. har gjort i bl.a. dansekompagnier for at gøre op med gamle arbejdskulturer for at skabe et tryggere, mere ligeværdigt rum for de kreative. Karens signatur er at gøre tingene konkrete med en stor forståelse for, hvad der sker i praksis og altid med en humor og et nærvær. Under foredraget får du et handlekort og et refleksionskort, hvor du selv er aktiv.